Vægttabsforløb

Sense
Sense er et vægttabskoncept udarbejdet af Suzy Wengel, som er medejer af Center for Vægttab på Fyn. Sense henvender sig til alle, uanset størrelse og vægt, og er således mere en livsstil end en kur. Her er tanken, at du spiser den mad du plejer, i en “senset” udgave. Du oplever derfor ikke at du skal lægge hele din kost om – den skal blot justeres. Dermed er der en større sandsynlighed for, at din livsstilændring holder på sigt.

Intet er forbudt i Sense. Der findes fødevarer, du helst skal nyde i begrænsede mængder eller kompensere for ved de øvrige måltider.

Sense tager udgangspunkt i de officielle kostråd fra Sundhedsstyrelsen. Tanken er, at når du spiser dig mæt i god, sund mad, fristes du ikke så nemt af den mad, der gør dig tyk.

Senseforløb tilbydes både som individuelt forløb og som gruppeforløb. Sense har hjulpet mange til et varigt vægttab. Skal vi hjælpe dig?

Små skridt
Små skridt er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og er til dig, der gerne vil gå ned i vægt. Små Skridt er små, konkrete ændringer i dine vaner, der skal føre dig til en sundere vægt. Selv små og få skridt kan have stor betydning for din vægt – især når du lægger dem sammen, og giver dem tid. Delta Diætklinik kan hjælpe dig med at justere dine vaner, så du vil opnå et sundere liv.